Pressemeddelelser

  1. < 2012
  2. JAN
  3. FEB
  4. MAR
  5. APR
  6. MAJ
  7. JUN
  8. JUL
  9. AUG
  10. SEP
  11. OKT
  12. NOV
  13. DEC
  14. 2014 >

12 apr 2012 | Pressemeddelelse: EU investerer i øget samarbejde med Kina 

EU styrker samarbejdet med Kina gennem et nyt projekt, der sætter fokus på dialog og fælles interesser. Et internationalt konsortium med Grontmij i spidsen skal i de kommende fire år hjælpe til at øge samarbejdet mellem de to regioner, blandt andet inden for miljø og klima.
 

Faciliteringsprojektet, der ledes af Grontmij, gennemføres i perioden 2012-2016. Formålet er at styrke dialogen mellem de kinesiske myndigheder og EU’s institutioner inden for en række centrale områder af fælles interesse.

”Vi er meget glade for dette projekt, fordi det er vigtigt at sætte fokus på et øget samarbejde mellem EU og Kina. Ikke kun for at øge handlen og væksten i de to regioner, men også for at opnå et øget fokus på områder inden for miljø, social udvikling og folkesundhed – hvor vi i høj grad har fælles interesser og mange kompetencer, som kan blive en stor ressource for både Kina og EU.” udtaler projektansvarlig Kim Madsbjerg fra Grontmij, og fortsætter:

”Grontmij kan med sin europæiske base og store erfaring fra klimaprojekter i blandt andet Kina, for eksempel energieffektivisering og genbrugsteknologier, bygge bro mellem parterne. Derved sikrer vi en optimal udnyttelse af kompetencerne med potentiale for øget udvikling for alle involverede”, fortæller projektansvarlig Kim Madsbjerg fra Grontmij.”

Internationalt konsortium
Grontmij er i øjeblikket ved at udvide sit projektkontor i Beijing, hvor to internationale eksperter og syv lokale projektmedarbejdere kommer til at arbejde fast i de kommende fire år med aktiviteter i både Kina og i EU.

Det vindende konsortium med Grontmij i spidsen har også deltagelse af ICON INSTITUTE Public sector GmbH (Tyskland), Agrer S.A.-N.V. (Belgium), HYPODOMI CONSULTING S.A. (Grækenland), og JPI Group Inc. (Kina), og den samlede kontraktsum lyder på 10,2 millioner euro.

Projektets fulde titel er EU-China Policy Dialogues Support Facility II (PDSF II). Arbejdsområdet er ikke ukendt for Grontmij, der også stod i spidsen for det lignende projekt PDSF I, der i perioden 2007-2011 blandt andet satte fokus på disaster management, regional udvikling og skovlovgivning, samt etablerede et High Level Cultural Forum, der satte fokus på kinesisk og europæisk kultur.

Kontaktinformation:

Projektansvarlig Kim Madsbjerg, Grontmij A/S, tlf.: 2723 6454, e-
mail: kim.madsbjerg@grontmij.dk

Teknisk direktør Ian Reeckmann, Grontmij A/S, tlf.: 2723 4406, e-mail: ian.reeckmann@grontmij.dk

Pressechef Bent Bøkman, Grontmij A/S, tlf.: 2723 6461, e-mail: bent.bokman@grontmij.dk


Grontmij er Europas tredjestørste rådgivende ingeniørvirksomhed med tæt på 9.000 medarbejdere. Vi tænker bæredygtighed ind i alle løsninger til gavn for både kunder og samfundet som helhed. Vores organisation er opdelt i fire forretningsområder: Planning & Design, Transportation & Mobility, Water & Energy, Monitoring & Testing.

Kontakt
Kim Madsbjerg Kim Madsbjerg
Chefrådgiver
+45 4348 6454
Ian Reeckmann Ian Reeckmann
Teknisk Direktør
+45 4348 4406
Bent Bøkman
Pressechef
+45 2723 6461

Cookies

Our website uses a set of cookies which help us to monitor visitors. We use this information for the purpose of understanding how visitors use our site and to carry out necessary improvements. The cookies we use do not store personal data. Without your consent, you can still visit our websites but your session will not be monitored.