Skab værdi fra den første idé – og den første krone
Skal du i gang med at bygge, eller går du med overvejelser i den retning, vil det være en god investering at tage kontakt til Grontmij tidligt i forløbet. Vi kan hjælpe dig med dine beslutningsprocesser, så du undgår unødvendige omveje og skaber værdi for hver en krone.
Står du foran et byggeprojekt – enten som den urutinerede eller som den professionelle bygherre? Eller har du nærmere brug for at få overblik over din ejendomsportefølje, og hvordan du skal udvikle den? I alle tilfælde kan Grontmij hjælpe dig godt fra start og sikkert i mål.
Vi kan styrke dig i processen, så du hurtigere får overblik over dine ejendomme eller dit kommende byggeri. Det giver dig et sikkert beslutningsgrundlag, så du kan træffe dine beslutninger med ro i maven.
Tryghed for dig som bygherre
Som din bygherrerådgiver sikrer vi dig en solid styring og planlægning af dit projekt, så du kommer sikkert i mål - både når det gælder økonomi, tid og kvalitet. Du får foretaget risikoanalyser og tæt styring af økonomien, så du fra den første idé til det færdige byggeri har det fulde overblik og kan føle dig tryg ved processen.
Grontmij har stor erfaring inden for en lang række af brancher og yder rådgivning både inde for bl.a. domicil- og kontorbyggeri, boliger, skoler og sygehusbyggeri.
Fokus på din ejendomsportefølje
Det kan også være, at du kan udnytte dine bygninger bedre? Grontmij kan hjælpe dig med at få overblik over din ejendomsportefølje, så du sparer penge og får en mere effektiv og værdiskabende udnyttelse af dine bygninger. Vi kalder det Ejendomsstrategi, og målet er at give dig det fulde overblik og skabe et helhedsbillede af økonomi, arealer, udnyttelsen af kvadratmetre, medarbejdere og deres arbejdsmiljø, energi og bæredygtighed og bygningernes værdi og stand.
Er du investor, yder vi dig en professionel investorrådgivning og hjælper dig med at sikre, at værdierne er til stede under hele processen, og at byggeriet slutteligt lever op til det, du har aftalt.
Står du foran at skulle leje ejendomme eller lokaler og gerne vil have støtte i den proces, så tilbyder Grontmij dig kvalificeret lejerrådgivning, som sikrer, at lejemålet opfylder dine behov til den rette pris.
På de næste sider kan du læse mere om de enkelte ydelser – og du er altid mere end velkommen til at ringe eller skrive til os.