Biobrændstoffer - vær med til at bidrage positivt til udviklingen
Massiv anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren er nødvendig, hvis nationale og internationale målsætninger skal nås. Grontmij tænker klima ind i vores løsninger, så du som kunde kan være sikker på at få fremtidssikrede løsninger. I tæt parløb med dig og din virksomhed kan vi bidrage positivt til udviklingen gennem udregningsprojekter, projektplanlægning, demonstrationsprojekter m.v.
Biobrændstoffer er komplekst og mangfoldigt
Fremstilling og anvendelse af biobrændstoffer kræver omfattende planlægning og implementering ikke mindst i samspil med lovgivning, regulering og afgifter. Specielt transportsektoren er udset til anvendelse af biobrændstofferne for at reducere sektorens CO2-udledninger samt delvis frigøre den fra olieprodukterne. Grontmij er her helt med fremme for at medvirke til at løfte denne opgave for såvel private som offentlige kunder. Du og din virksomhed får dermed de bedste betingelser for at realisere komplekse og omfattende projekter inden for arbejdet med biobrændstoffer.
Erfaring med planlægning og udviklings- og demonstrationsprojekter
I Grontmij arbejder vi bl.a. med at analysere mulighederne for at implementere renere og alternative brændstoffer i offentlige og private køretøjer, og vi udarbejder forslag og handlingsplaner for implementeringen af demonstrations- og introduktionsprojekter for
- Brændselscelle brint-busser og havnebusser
- Brint-elektriske hybrid-personbiler og arbejdskøretøjer
- Batteribiler til hjemmeplejen
- Bioethanol på benzin- og dieseldrevne personbiler
- Biodiesel på entreprenørmaskiner
- Bioethanol og biodiesel busser
- Biodiesel renovationskøretøjer
For Verdensbanken har vi gennemført et større projekt om strategiudvikling og planlægning ifm. Low Carbon Development på nationalt og regionalt niveau bl.a. i transportsektoren og herunder udarbejdet e-learning materiale for energiplanlæggere og beslutningstagere.
Rådgivning, der skaber værdi for dig
Vi tilbyder totalløsninger og rådgiver i helhedsperspektiv omfattende bl.a. tekniske løsninger, miljøgevinst, budget, tidsplan, handlingsplan for implementering, identifikation af barrierer, rådgivning om virkemidler (planlægning, regulering, økonomi, information, teknik) m.v. Dermed kan vi hjælpe dig og din virksomhed med:
- Analyse af muligheder for anvendelse af biobrændstof
- Teknisk og finansiel vurdering af mulighederne for at introducere forskellige typer biobrændstof samt vurdering af produktion/tilvejebringelse af disse
- Miljøberegninger og -gevinst
- Vurdering af infrastruktur i forbindelse med implementering
- Handlingsplaner, tidsplaner og budget for implementering
- Identifikation af barrierer og virkemidler